Hurra! Vores studentermedhjælper i marketing, Liv, har færdiggjort hendes uddannelse. Hun er fra den 1. juli ansat som Marketing Coordinator i vores moderselskab SALTO Systems og kommer til at arbejde fuldtid med marketing for CONLAN og SALTO Systems. Hun kommer fortsat til at være på kontoret hos CONLAN i Aalborg, men arbejder med alle de Nordiske lande.

Liv har arbejdet som studentermedhjælper hos CONLAN i 3 år, og er nu efter 5 års uddannelse på Aalborg Universitet færdig med speciale i International Virksomhedskommunikation. Liv kommer derfor til at stå i centrum for en række af vores markedsføringsaktiviteter, bl.a. i forbindelse med deltagelse på messer, samt udarbejdelse af produktmateriale, brochurer og nyhedsbreve.

”Jeg ser virkelig frem til, at jeg kan være kreativ og bruge mine evner på at styrke vores brand. Især bliver det spændende at være en del af samarbejdet med SALTO Systems forskellige business units, når CONLAN produkterne bliver præsenteres verden over,” siger Liv.

”Liv bliver en værdifuld ressource for vores marketingafdeling, hvor vi lige nu udvikler strategier for bedre kommunikation og nye, digitale platforme for markedsføring,” siger Lena Kronborg, Marketing Manager Nordic hos SALTO Systems.

Tag godt imod Liv!