22 sportshaller i Silkeborg Kommune skulle i løbet af 2015 udskifte deres lysanlæg. Samtidig ønskede man at tilpasse lysniveauet i hallerne til de enkelte brugergrupper. Den opgave vandt Henning Mortensen VVS og El med Conlans CT2000 til at styre lysniveauet.

Lysstyring i Silkeborg

I 16 haller i Silkeborg Kommune har Henning Mortensen VVS og El allerede installeret systemet til lysstyring.

De ville have det sådan, at når fx rengøringen kommer og tænder for lyset, så bliver der ikke skruet så meget op for LED-lamperne. Så de har én kode, til at tænde for lyset. Så har fx skoleklasserne en anden kode, der giver lidt kraftigere lys, og de kunder der betaler for at bruge hallen, fx til badminton, de har en tredje kode, der giver et endnu kraftigere lys,

siger Kurt Hedegaard fra Henning Mortensen VVS og El.

Henning Mortensen VVS og El

Henning Mortesen VVS og El har hjemme i Silkeborg, hvor de på 1200 kvm giver inspiration til køkken, bad og garderobe. Her finder du desuden faguddannede konsulenter inden for både el og vvs. Læs mere på www.henning-mortensen.dk

Adgangskontrol er personidentifikation

Traditionelt handler adgangskontrol om at komme ind ad en dør. Men i virkeligheden kan teknologierne benyttes til alle formål inden for personidentifikation. Derfor ser vi også i højere og højere grad, at vores adgangskontrollæsere benyttes til andet end at give adgang til bygninger og områder.

Adgangskontrolteknologien kan fx bruges i forbindelse med tidsregistrering, forskellige rettigheder til at brug af maskiner og andet materiel, personlokation, automatisk opstart af udstyr etc.